Nowaco ansætter ny direktør
Den nordjyske fødevarevirksomhed har nu sat navn på manden, der skal indtræde i direktionen som ny chief operational officer.
Peter Fisker Olesen har 17 års erfaring fra fødevarebranchen og kommer senest fra et job hos Falengreen A/S i Skanderborg.
- Vi er overbeviste om, at vi har fundet den helt rigtige person til at indgå i Nowaco's direktion. Peter Fisker Olesen er med sin erfaring, sin personlighed og sin stærke faglige baggrund det rigtige valg til at deltage i den fortsatte udvikling af Nowaco, siger administrerende direktør Preben K. Nielsen.
Peter Fisker Olesen får det daglige overordnede ansvar for Nowaco's tradingaktiviteter og indgår i selskabets direktion sammen med netop Preben K. Nielsen og CFO Brian S. Larsen.
Nowaco har ledt efter en ny mand til direktionen siden marts.